Hvorfor skal jeg besøge den samme udstilling flere gange?
AF KATRINEHOLM - GALLERI OG CAFÉ
Katrineholm Galleri og Café åbnede i det gamle mejeri i St. Brøndum i august 2024.
Mejeriet, der lukkede i 2006, er nu vækket til live på ny – ikke længere med oste,
men med kreativitet, kultur og kunst i absolut særklasse!
Vi har nænsomt restaureret og ombygget de historiske bygninger, og de står nu klar til at byde dig velkommen i deres nye pragt. Kom og oplev denne fantastiske transformation, hvor fortidens charme møder nutidens kunst. Gå på opdagelse i rummene fyldt med imponerende kunstværker af Marco Evaristti, Lars Calmar, Jens Galschiøt, Flemming Hald, Jesper Kristian, Henrik Busk Andersen, Avan Fatah, Stig Agge-Larsen og Gitte Grøn. Måske finder du et kunstværk, der taler til dig, som du bare må eje?
Lene Stegenborg, administrerende direktør på galleriet, formår at ændre udtryk og energi med de værker der udstilles, ved regelmæssige omrokeringer, således at det virker som en ny udstilling, og værkernes udtryk kommer frem så du får oplevelsen af at se dem for første gang.
Vi glæder os til at se dig igen, og husk du kan ringe og booke en tid hvis der er et værk du ønsker at købe.